Um Skagastr÷nd
┴rnes, safn
BŠrinn
FrÚttir
Golfv÷llur
Hˇlaneskirkja
Hitaveita
H˙snŠ­ismßl
H÷fnin
═■rˇttaa­sta­a
Sagan
Skipulagsmßl
Spßkonuarfur
Sorphreinsun og
endurvinnsla
Sundlaug
Tenglar
TjaldsvŠ­i
┌tivera og fer­al÷g

















> Af s÷gu Skagastrandar

Ůa­ fer ekki m÷rgum s÷gum af upphafi bygg­ar ß ■essum slˇ­um, en ■ˇ segir Landnßma frß landnßmsm÷nnunum ß Skaga, ■eim Hˇlmg÷ngu-Mßna og EilÝfi-Erni, sem nßmu land nyrst ß Skaga og ß honum austanver­um. Hins vegar segir Landnßma ekkert um landnßm ■ar sem Skagastr÷nd stendur. Almennt er ■ˇ gert rß­ fyrir a­ vestanver­ur Skagi hafi veri­ fullnuminn l÷ngu ß­ur en Landnßma var skrifu­.

┴ seinni hluta 10. aldar bjˇ ١rdÝs spßkona ß bŠnum Spßkonufell, sem er n˙ innan bŠjarmarka Skagastrandar. Geti­ er um hana Ý m÷rgum forns÷gum og sagt a­ h˙n hafi veri­ fj÷lkunnug. Segir frß henni Ý Kormßkss÷gu og VatndŠlas÷gu og auk ■ess Ý ■jˇ­s÷gum.

Skemmtilegust er ■ˇ sagan af au­Šfum ١rdÝsar sem h˙n nß­i a­ fela Ý kistu og koma fyrir ß klettasyllu Ý Spßkonufellsborg. H˙n sag­i: äa­ s˙ kona skyldir eignast kistuna og ÷ll ■au au­Šfi sem Ý henni vŠru, sem vŠri svo uppalin, a­ h˙n vŠri hvorki skÝr­ Ý nafni heilagrar ■renningar, nÚ nokkur gˇ­ur gu­stitill kenndur, og mundu ■ß gripirnir liggja lausir fyrir henni, og h˙n eiga hŠgt me­ a­ lj˙ka kistunni upp. En ÷llum ÷­rum skyldi sřnast kistan klettur einn og bergsnagi fram ˙r, ■ar sem lykillinn vŠri, og svo lÝtur h˙n ˙t enn Ý dag.ô Fßum s÷gum fer af gullinu og hefur lÝklega enginn nß­ henni enda skilyr­i sjßlfrar spßkonunnar ansi str÷ng og jafnvel hugsanlegt a­ ■au hafi eitthva­ bjagast Ý me­f÷rum kynslˇ­a ß tÝu ÷ldum og ■vÝ svari gullkistan ekki lengur nokkru ßreiti. Spßkonufellsborg er ■ˇ ßkaflega fallegt fjall og skemmtilegt uppg÷ngu.

Frß fornu fari var verslunarsta­ur vi­ Spßkonufellsh÷f­a og var hann nefndur H÷f­akaupsta­ur e­a H÷f­i. Danskir kaupmenn nefndu hann Skagestrand og tˇku ■ar upp nafni­ ß sjßlfri strandlengjunni og var ■a­ ekki Ý eina skipti­ sem nafnvenja danskra kaupamanna vann ß hÚr ß landi. Til dŠmis mß nefna a­ vi­ Skutulsfj÷r­ stendur ═safjar­arbŠr en sjßlfur fj÷r­urinn er vÝ­sfjarri. Skagastr÷nd heitir bŠrinn vi­ H˙naflˇa ■ˇ hreppurinn nefnist H÷f­ahreppur. Englendingar og Ůjˇ­verjar verslu­u er einokunarverslunin komst ß ßri­ 1602 og var­ Skagastr÷nd ein af kaupst÷­um hennar. Hinga­ sˇtti fˇlk frß Strandasřslu og H˙navatnssřslum ■anga­ til kaupsta­ur var l÷ggiltur ß Bl÷nduˇsi ßri­ 1875. Eftir a­ verslunin var gefnin frjßls verslu­u danskir og Ýslenskir kaupmenn . Smßm saman drˇ ■ˇ ˙r versluninn eftir ■vÝ sem Bl÷nduˇsi ˇx fiskur um hrygg.

Um mitt sumar ßri­ 1814 kom enskur ma­ur a­ nafni Ebeneser Henderson til Skagastrandar. Hann kom til ═slands ■eirra erinda a­ ˙tbrei­a BiblÝur um landi­. Hann kom raunar ■risvar til landsins og fer­a­ist vÝ­a og rita­i merka bˇk um fer­ir sÝnar. Hann segir Ý bˇk sinni um Skagastr÷nd: ä═ kaupsta­num eru tv÷ Ýb˙­arh˙s, b˙­ og ■rjßr e­a fjˇrar geymsluskemmur. Er hjer fagurt umhorfs vi­ nor­urendann ß lÝtill vÝk, er myndast vi­ klettatanga ˙r ˇreglulegu stu­labergi. Mß sjß framhald af honum sp÷lkorn ˙t Ý sjˇinn, ■ar sem stu­larnir ver­a reglulegri. Af klettunum er f÷gur ˙tsřn yfir stˇran flˇa, sem ■egar fjŠr dregur myndar H˙naflˇa, Mi­fj÷r­ og Hr˙tafj÷r­, en handan ■eirra rÝsa brattir h÷f­ar snjˇhatta­ra fjalla Ý Strandasřslu, er halda ßfram til vesturs ˇreglulega uns ■eim lřkur me­ Hornbjargi.

Fyrir ofan kaupt˙ni­ er hßtt fjall, Spßkonufell, sem efst upp lÝkist mj÷g virkisvegg, og til beggja hli­a teygja sig lŠgri fj÷ll. Rofnar ke­jan ÷­ru hvoru af d÷lum, sem ganga inn ß milli ■eirra. Skammt frß H÷skuldsst÷­um eru einkar fagrir stu­labergsklettar; standa sumir ˇhreyf­ir, en ß ÷­rum st÷­um hefur hruni­ ˙r ■eim og liggur grjˇti­ ß vÝ­ og dreif.ô Ůetta er einkar f÷gur lřsing og vÝst a­ landslagt ß Skaga hefur lengi heilla­ a­komufˇlk og er ekki ˇtr˙legt a­ svo ver­i um ˇkomna tÝ­.


SveitarfÚlagi­ Skagastr÷nd | Kt. 650169-6039 | Skrifstofa T˙nbraut 1-3 | SÝmi: 455 2700 - Fax: 455 2701 | skagastrond@skagastrond.is


ę 2010 HUGMYNDIR